Hjem Kennel Historie
Historie

Starten med Golden

Dienesmindes Vanda, min første retrieverStarten går tilbage til 1974, hvor jeg købte min første retriever - en golden! Som en god jyde - født og opvokset i Skive - blev den købt på Kennel Dienesminde, hvis beliggenhed i Nordsalling i umiddelbar nærhed af min mors fødehjem gjorde, at det var det mest nærliggende sted at købe hund.

Dienesmindes Vanda (Aldecarr Robin of Yeo - Brunette) blev udelukkende købt som familiehund, men tilfældet gjorde, at jeg meldte hende til Retrieverdagen på Fyn på Schelenborg, hvor hun til min store overraskelse blev bedste Golden Retriever på skuet. Dommer Ole Egendal. Så var interessen der, og havde jeg vidst, hvad jeg havde med at gøre, så kunne der være kommet en glimrende markprøvehund ud af hende. Hun var kvarterets suveræn bedste pindehenter, og hvis en af de andre hunde en enkelt gang fik pinden først, helmede hun ikke, før pinden var erobret. Hun deltog på nogle officielle udstillinger, men var ikke mere end en pæn 1. præmiehund.

Vanda gav mig mine første opdrættererfaringer, og i sit sidste kuld blev hun mor til blandt andre Miska Fylla, der var grundlaget for Kennel Fylla. Hun blev f. eks. Mor til DKCH Fylla's Angelique Adele og DKCH Fylla's Chris Charlatan. Jeg beholdt aldrig nogle af Vandas hvalpe, da jeg egentlig havde mere lyst til at få en labrador.

Min første Labrador

Pooles Miska, stamtævenDet skete så i 1976, men det blev ingen succes, idet hvalpen, hvor begge forældre vel at mærke var champions (hjemmearbejdet var gjort), viste sig at have så svær dysplasi, at den måtte aflives kun 8 mdr. gammel.

Det af holdt mig dog ikke fra at købe en ny labradorhvalp med samme far. Det blev DKCH Pooles Miska (født d. 26/4 1977) efter DCH GBCH Sandylands Strinesdale O'Malley og Curnafane Salvo. Miska, som senere lagde navn til mit kennelmærke, var noget af en stjerne på udstillingssiden. Hun deltog kun på 13 udstillinger, inden en korsbåndsskade gjorde en ende på hendes udstillingskarriere. Hun var aldrig uplaceret og blev BIR 1 på 5 af udstillingerne. Kun 2 gange fik hun ikke mindst CK. Hun var også den første danske labradortæve, der blev BIG 1 på en kennelklubudstilling.

I dag ville Pooles Miska nok ikke have haft store muligheder på en udstilling, da moden i dag kræver en betydelig tungere hund. Hun blev stammoderen til den tævelinie, som jeg stadig har fornøjelsen af.

DKCH Dunsinane Aida Of Miska Min udstillingskarriere fik endnu et højdepunkt, da jeg erhvervede DKCH Dunsinane Aida of Miska. Hun var af en utrolig vellykket kombination, der gav adskillige champions. Hun var samtidig en meget arbejdsvillig hund og var vel nok hovedårsagen til, at det senere blev markprøverne, der blev min store interesse inden for retrieverarbejdet.

Pooles Miska producerede flere kuld, men hvalpene havde ikke helt moderens udstillingsmæssige kvaliteter. En af hvalpene beholdt jeg selv, det var Miska Hera efter DKCH Dunsinane Buller (en helbroder til ovennævnte Dunsinane Aida of Miska). En af hendes hvalpe, Miska Zeta blev solgt, men senere købt tilbage, da ejeren ikke kunne styre den. Hendes far var Like'Ims Quizmaster ("Miles"), en svensk importeret hanhund, som jeg selv havde en vis succes med, indtil han gik hen og blev steril. Han blev derefter solgt og gjorde stor nytte som jagthund, til han var et stykke over de 10 år.

Nyt "blod"

Miska Dancing QueenNu var tiden endelig kommet til at satse på jagtlinierne, og jeg foretog da det eksperiment at parre Zeta med en søn af den store markprøvestjerne i England, Breeze of Drakeshead. Jonty of Mundham var navnet, og resultatet blev Miska Jeanne D'Arc. Hun var ekstremt apporteringsvillig, men havde desværre den skavank, at hun ikke kunne tie stille på A-prøver. Hun blev parret med DKFTCH Newgrange Dance of Muninn. Resultatet blev Miska Dancing Queen, der gav mig mine første vinderplaceringer på både A- og B- prøver (bl.a. 3 x 2. vinder m. CK på B-prøve) "Quinni" var en lille meget smart tæve, der på sine bedste dage var en virkelig tophund, efter min ringe mening!

Jeg beholdt 2 tæver efter Quinni, Miska Thyra efter DKBRCHDKJCH Dyra's Trip og Miska Rati efter DKBRCH Sparkfield Raffle.Thyra fik kun en enkelt vinderplacering på B-prøve, men blev bl. a. mor til Miska Tjalfe (2 x cert. på B-prøve), Miska Turbo (cert. På B-prøve) og DKBRCH Miska Zenit. Miska Rati blev 4. unghundemester og fik adskillige vinderplaceringer incl. cert. på B-prøve og 3v. m. CK på A-prøve), inden hendes alt for tidlige død, kun godt 5 år gammel. Hun blev desuden 2. vinder på Retrievermesteskabet i 2002.

Rati fik kun 2 kuld hvalpe. Det første kuld efter DKJCH Sparkfield Diggi indeholdt bl. a. Miska D. Nik, der var 2. unghundemester og 1v. m. cert på B-prøve, og Miska Dafne, der har 1. pr. på åben A. Det andet kuld efter Sparkfield Topi gav bl. a. Miska T. Black Shadow (2.v med CK på B-prøve og 1. pr. på åben A), Miska T. Lobo (2.v.m.CK på B-prøve1 og 1.pr. på åben A), Miska Tasco (1.v. m. cert på B-prøve og 1.pr på åben A), min egen Miska Tosca (1. Pr på åben B), Miska Twinkle ( 2x cert.på B-prøve og 1. præmie på åben A) og Miska Turner ( 1. pr.åben B).

Misca Tosca har i 2008 haft sit første kuld på 9 efter Ffynongain Gunner at Tudorcourt, og fra dette kuld har jeg beholdt Miska G. Vanda.

miskarati

 
[+]
  • Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size
  • default color
  • laputa color
  • sakura color